København har de sidste 10-15 år gennemgået en meget markant forandring og tiltrængt fornyelse som hovedstad. Byen fremstår i dag som Danmark’s vigtigste ansigt overfor den globale verden indenfor turisme, erhverv og tiltrækningen af talent.

Opskriften på konkurrencedygtighed i den globale verden er simpel: Man skal konstant rykke sig fagligt, mentalt, geografisk og kulturelt. Med den stigende globalisering vil konkurrencen fra især de nye hastigt voksende økonomier i Asien rykke helt frem til grænserne i de vestlige lande, og den eneste måde at overleve på er at satse markant på innovation (erhverv), oplevelser (turisme) og uddannelse (talent). Man skal have høje ambitioner og sætte høje mål – og indfri dem. Samtidig skal man ikke glemme at fortælle sin historie til sine interessenter.

Man kan således betragte København som et brand, der skal klare sig i hård konkurrence med en lang række andre globale hovedstæder, der også vil tiltrække investeringer, turister og fremtidens talenter til uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Man bliver hvad man siger – og lever op til

Et stærkt brand er kendetegnet ved at der er overensstemmelse mellem det man siger og det man rent faktisk gør og/eller står for. Så hvor står København i dag?

København har gennemgået et flot og meget markant udvikling de sidste 10 år, og har samtidig været i fokus på den globale scene. Byen har været nævnt som en af de bedste globale hovedstæder i utallige undersøgelser. Der har været klima topmøde med et meget højt antal statsledere, delegerede og journalister fra hele verden. Byen har et nyt operahus. Man kan svømme i byens havn hvilket får stort set alle udenlandske besøgende til at kigge en ekstra gang. Den Lille Havfrue er på sommerbesøg i Shanghai.

Bruttolisten over hvad København rent faktisk står for er både imponerende og nærmest endeløs. Men det er vigtigt ikke at glemme at få kommunikeret både effektivt og gennem diverse kanaler til den globale verden, at København rent faktisk har alle disse ting at byde på – og mere til i de kommende år.

I denne uge dannede København ramme for det årlige møde for The Copenhagen Goodwill Ambassador Corps. Det er en organisation af cirka 75 udlandsdanskere, der frivilligt bruger tid, penge og tanker på at markedsføre København og Danmark på den globale scene gennem deres personlige globale netværk. Opdragsgiverne for udlandsdanskerne er Wonderful Copenhagen og Copenhagen Capacity samt en lang række samarbejdspartnere.

Et af budskaberne var ret klart: København som hovedstad og Danmark som nation har et enormt uudnyttet potentiale på den globale scene. Det skal udnyttes ved at kommunikere mere effektivt på globalt plan og med større gennemslagskraft.

Det er vigtigt at kigge på København udefra og ind, således at man får et uvildigt billede af hvad den globale verden tænker. Her spiller goodwill ambassadørerne en stor rolle idet de forstår den danske mentalitet men samtidig ser hvad der sker globalt. De har stor kulturel og erhvervsmæssig indsigt i de mange lande de færdes i og ved hvor den globale verden bevæger sig hen.

Konklusion

København har et stort potentiale til fortsat at være et attraktivt ansigt for Danmark indenfor turisme, erhverv og talent. Men det kræver at der er markant politisk vilje, tilstrækkelige resourcer og dermed stor gennemslagskraft til at markedsføre byen globalt i den stigende skønhedskonkurrence som de globale hovedstæder konstant er en del af.

Regeringen bærer et stort og vigtigt ansvar for at sikre Københavns fortsatte høje placering på den globale scene. Politisk, økonomisk og socialt er der ikke råd til at lade være, idet Danmarks succes blandt andet er afhængig af et stærkt brand som København.

Præsident John F. Kennedy sagde engang: ”Man skal reparere taget mens solen skinner”. Det er på tide at revurdere indsatsen for København og sætte de globale ambitioner og mål endnu højere op – mens der endnu er mulighed for det.

Views: 9

Tags: Asien, København, brand, branding, marketing

Add a Comment

You need to be a member of DABGO to add comments!

Join DABGO

DABGO logo

Notes

Istanbul - Marketingmedarbejder

Created by Webmaster DABGO Apr 14, 2014 at 10:45am. Last updated by Webmaster DABGO May 27.

London: HR professional

Created by Webmaster DABGO Dec 4, 2013 at 12:41pm. Last updated by Webmaster DABGO Dec 4, 2013.

Videos

  • Add Videos
  • View All

DABGO is a social network

© 2014   Created by Jesper Løvendahl.

Badges  |  Report an Issue  |  Terms of Service